Guide: Her er eksperternes vej til et bedre realkreditlån

Med en bolig i et af de lidt dyrere områder af landet er der en pæn besparelse ved at finde det billigste realkreditlån. Der er bare ikke ret mange danskere, der tager på jagt efter det. Kun 1,2 procent af boligejere med realkreditlån skifter det ud årligt. Men to eksperter på området peger på ting, du selv kan gøre for at optimere dit realkreditlån. Den ene er seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra forbrugerrådet Tænk. »Jeg vil begynde med at finde ud af, hvad jeg betaler nu. Så vil jeg kigge rundt på de andre priser – og måske på en anden type lån,« siger han og tilføjer: »Man skal nemlig i samme ombæring overveje, om man nødvendigvis skal have en-til-en den samme type lån. Hvis man for eksempel er kommet ned under en af grænserne i belåningsgrad, så kan man overveje andre lånetyper og måske afdragsfrihed.« Dernæst vil seniorøkonomen undersøge, hvilke muligheder han har for at skifte til en anden udbyder af realkreditlånet. Og her kommer den måske største udfordring. Det danske marked for realkreditlån er nemlig groft sagt delt op, så de tre store banker Danske Bank, Jyske Bank og Nordea har deres egne realkreditinstitutter. Resten af bankerne er knyttede sammen med Nykredits Totalkredit. »Derfor vil jeg også overveje, at et skifte kan gå ud over mine andre bankforretninger. Jeg tror sjældent, at man får noget ud af at flytte sine realkreditlån alene. Den nye bank vil ikke være begejstret for kun at tage realkreditlånet, og det kan gå ud over de andre priser,« siger Morten Bruun Pedersen. Hele økonomien i spil Han tror endda, at en del banker umiddelbart vil sige, at det ikke kan lade sig gøre at få et realkreditlån fra en fremmed udbyder - også selvom der ikke juridisk er noget, der forhindrer det. Cheføkonom Jens Uhrskov Hjarsbech fra bankportalen Mybanker peger på præcis den samme udfordring. Og derfor skal hele husholdningens økonomi formentlig bringes i spil for at få mest ud af at flytte realkreditlånet. »Vi oplever, at bankerne gerne vil tiltrække nye kunder, og det gør de blandt andet ved at skære i prisen for at omlægge lånet. Man er især som boligejer i en god position, fordi bankerne jo tjener godt på boligejere,« siger han og peger på en faktor, der kan give et godt argument for at flytte. »Man skal jo holde øje med belåningsgraden. Bidragssatsen bliver jo højere i forhold til belåningsgrad. Det er sådan, at hvis du for eksempel afdrager på dit lån, eller boligen stiger i pris, så kan du eksempelvis komme under 60 eller 40 procents belåning,« siger han. Får ikke automatisk Men boligejere får ikke automatisk en lavere sats, selvom belåningsgraden er faldet til under en af grænserne på 20, 40 eller 60 procent, hvor priserne ændrer sig. Det kræver en omlægning af lånet og sammen med det en ny vurdering af boligen. »Så du skal holde øje med, om det er tid til at omlægge lån. Man kan spare en del ved at komme ned på en lavere bidragssats. Men man skal regne låneomkostningerne med, og om man går til en højere rente,« siger han og peger på endnu et tip: »Man kan også se på, om man vil have afdragsfrihed på lånet. Så der kan være fornuft i at se på, om man kan nøjes med at have afdragsfrihed på lånet op til 60 procent og betale afdrag på de sidste 20 procent fra 60 til 80,« siger han. Afdragsfrihed er dyrest på den »højeste« del af belåningen over 60 procent af boligens værdi. Den måde at gøre det på vil dog medføre to lån og dermed to gange omkostninger til stiftelse. »Så man skal få lavet en konkret beregning i hvert enkelt tilfælde. Og nogle af omkostningerne kan lægges ind i selve lånet, så du ikke skal have penge op af lommen,« siger han og påpeger igen, at en ny bank kan være villig til selv at tage nogle af omkostningerne ved at lægge lån om, hvis der er udsigt til en ny kunde i butikken. Koster at flytte Men man skal også være klar over, at der følger en regning med at flytte sit realkreditlån. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen koster det en kunde over en procent af lånet i omkostninger direkte til realkreditinstituttet at lægge et lån om. Derudover har kunden et kurstab på over en procent og omkostninger til staten på lidt over 0,1 procent af lånet. »Samlet betaler en kunde cirka 2,6 procent af lånet i omkostninger ved omlægning af et fastforrentet realkreditlån,« konkluderer styrelsen i sin seneste rapport. https://www.berlingske.dk/dine-penge/guide-her-er-eksperternes-vej-til-et-bedre-realkreditlaan